Cykelhjelm - Forside


Hej cyklist! Vi er glade for at du er dukket op.

Dette website er en kommentar til den bølge af kampagner for cykelhjelme, som er skyllet ind over Danmark på det seneste. Med dette site ønsker vi at skabe balance i debatten om cykelhjelme, og nuancere holdningerne med lige dele videnskab og kærlighed til den danske cykelkultur.

Debatten raser, men danskerne bliver kun præsentereret for vage påstande såsom ”alle ved, at det er sund fornuft at bære hjelm” og ”Undgå hjerneskader”.

10 fakta om cykelhjelme

Er det muligt, at disse påstande er stærkt overdrevne, og at de ikke afspejles i eksisterende internationale videnskabelige undersøgelser om cykelhjelme? Er det muligt, at den danske befolkning fortjener mere end skræmmekampagner og smagsdommeri?
Mange spørgsmål. Sitet her vil oplyse de danske cyklister, så de selv kan tage stilling.

Problemet lige nu er at forskning fra hele verden viser at kraftige promovering af cykelhjelme - for slet ikke at nævne et påbud - er skadelige for en cykelkultur. Folk bliver bange og de holder op med at cykle. Nogle steder har oplevet en fald på antallet af cyklister på mellem 20-40%.

For at finde ud af om der er tale om en réel fare, kan man gå på opdagelse på internettet og blive forbavset over hvor lidt information, vi bliver fodret med. Det offentlige her i Danmark er mere optaget af at bruge penge på kampagner for et uopnåeligt 'nulrisiko samfund' end at kæmpe for bevarelsen af den danske cykelkultur - som er et forbillede for byer og lande i hele verden.
cykelhjelm
En fordobling af antallet af cyklister i en by vil reducere antallet af alvorlige tilskadekomne med en tredjedel. I stedet for at skræmme mennesker væk fra cykling med cykelhjelmkampagner, skal vi have flere folk i sadlen. Der findes rigeligt med videnskabelige beviser på at promovering af cykelhjelme får flere til at lade cyklen stå. Og det betyder færre cyklister og langt flere syge. Læs f.eks. denne artikel "Why it makes sense to bike without a helmet"

Københavns Kommune siger, at antallet af københavnere der cykler skal op på 50% i 2015 fra de nuværende 36% - et visionært og sympatisk mål. Men ved at støtte skræmmekampagner til fordel for brug af cykelhjelme, kan kommunen ligeså godt glemme alt om 50% målet. Og de skal være forberedt på at de nuværende 36% sandsynligvis kommer til at falde.

ET FRIVILLIGT VALG
Dette website er bestemt ikke mod cykelhjelme. Cykelhjelmen har altid været en privatsag i Danmark og det skal den blive ved med at være. Vi har opbygget en af verdens førende cykelkulturer og det er i alles interesse, at vi vedligeholder den og styrker den. Dette site kæmper for den danske cykelkultur.

Bær endelig hjelm - men kend dens mange begræsninger. Betragt cykelhjelmen som en religion. Nogle gange giver det ro at gå ind i gammel kirke, selvom man ikke tror på en gud.

Kampagner til fordel for cykelhjelme er en anden ting. Store kampagner kan være skadelige, hvis de undlader at fortælle om alle de forskellige vinkler. Skadelige fordi de forsøger at tegne et billede af cykling som 'farligt', selvom statiskkerne siger noget andet. Næste skridt på vejen, et lovindgreb, der påbyder danske cyklister at køre med cykelhjelm, vil være katastrofalt for den danske cykelkultur.
Og hvis dit hoved rammer asfalten [og det er overhovedet ikke sikkert, at det vil gøre det, efter min erfaring] vil det bestemt spare dig for nogle blå mærker og sår. Men lad venligst være med at formode, at dette lette stykke polystyren reddede dit liv.”
Advokat Alyson France, Bikeline Accident Claims UK, har arbejdet på over 2000 sager om cykelhjelme. Læs mere.

Det europæiske cykelforbund [ECF] - som er Dansk Cyklist Forbunds storebror - har en helt anden holding til promovering af cykelhjelme end lillebror herhjemme. Også i Storbritannien er der mange, der taler imod promovering og påbud. For ikke at glemme Holland. Landet har den suverænt bedste sikkerhedsstatistik og 0% af voksne bærer hjelm. 0%.

Den danske befolking har tradition for selv at kunne tage stilling til sager uden unødvendig indblanding. Dette website kan guide interesserede borgere til research og relevante undersøgelser samt erfaringer fra mange andre lande mht cykelhjelmens fordele og ikke mindst begrænsninger.

Kort sagt: Læs alt om det de andre ikke fortæller dig om.
Grafikker til deling på de sociale medier: