Amerikanske tilstande i Danmark?

Cykelhjelmkrige i udlandet - Amerikanske tilstande i Danmark?
Udtrykket 'amerikanske tilstande' bruges bl.a. i forbindelse med fedmeepidemier, men vi kan også bruge udtrykket i forbindelse med cykelhjelme. Igennem mange år har cykelhjelmen været et varmt emne in USA og Canada. Der findes mange grupper derovre, som taler cykelhjelmens sag – mange af dem er endda rabiate og militante i deres tone.

De store firmaer, der producerer cykelhjelme, er for det meste fra USA. Cykelhjelmfirmaerne finanserer de pro-cykelhjelm grupper, som lobbyerer for lovgivning, mens de selv holder afstand fra statistikker og videnskabelige undersøgelser. Som en email Cykelhjelm.org modtog fra den store cykelfabrikant TREK viser:

”Hej, Tak for at I har skrevet til Trek Bicycles. Desværre har jeg ikke noget litteratur om cykelhjelme og sikkerhed. I kan sikkert søge efter denne type oplysninger på internettet. Jeg er sikker på at I vil kunne finde statistikkerne om cykeluheld og om hvorvidt folk bar hjelm eller ej.”
BELL, den største cykelhjelmfabrikant, har ikke svaret på flere emails. De lader lobbyister om det.

For de fleste som lobbyerer for cykelhjelme er der en økonomisk gevinst i form af støtte fra hjelmfabrikanterne. Desværre for dette website er der ingen økonomisk gevinst, når man er fortaler for videnskab frem for tro. Men sund fornuft er gratis og skulle være tilgængligt for alle.

Cykelhjelmfabrikanterne går stille med dørene. De ser en halv milliard europæiske cyklister uden hjelme og ganger det med prisen på en hjelm. Det kan betale sig at finansere lobbygrupper i Europa. Det er dog tvivlsomt, at Rådet for Størretrafiksikkerhed eller Dansk Cyclistforbund modtager støtte fra f.eks. Bell eller Trek, men hvis bare de gjorde - så kunne de bedre forsvare deres dagsorden.

Dansk Cyklistforbund linker i øvrigt til en af de organisationer, som råber højest med deres propaganda, og som er finansieret af cykelhjelmfabrikanter. Helmets.org er ret rabiat omkring deres holdning. De opfordrer folk til at skrive ind, hvis de ser 'uansvarlige' billeder i blade eller i fjernsynet. Grin med eller blive forarget her:
http://www.helmets.org/adnocomm.htm

Helmets.org er også fortalere for... hjelme til hunde. Og fodboldspillere. Og børn der kører på trehulede cykler. Og meget mere. Og ja, de mener det alvorligt. Er det et smugkik på vores samfund om 20 år, hvis skræmmekampagnerne får lov til at fortsætte?

Bell vil gerne sælge cykelhjelme til europæerne. De har reklamer målrettet direkte til os. 500 millioner borgere gange 300 kroner for en cykelhjelm = Money money money.

Jesus Christ Wears a Bike Helmet!
Blev frelst med en cykelhjelm.

Amerikanske tilstand
Rådhuspladsen om få år?