Er din cykelhjelm farlig?

Nyere forskning tyder på at cykelhjelmen i sig selv er farlig.

Der er fire mulige grunde:

Rotationalskader
Som vi skrev om under Hjerneskader, er cykelhjelme ikke designede til at forsvare dit hoved mod de farlige rotationalskader som er skyld i hjerneskader, og der er ingen undersøgelser der viser, at de gør det.

Nogle læger har endda udtrykt bekymring for, om cykelhjelme kan gøre nogle skader værre ved at konvertere direkte kræfter til rotationale.

Med andre ord er der videnskabelige undersøgelser der viser at dem der bærer cykelhjelm har en højere risiko for hjerneskader. Hvorfor er der ingen i Danmark der fortæller danskerne om disse undersøgelser?

Risikokompensation
En anden mulighed angår såkaldt ’risikokompensation’ – folks tendens eller vilje til at løbe større risici når de føler sig bedre beskyttet. Der er klare beviser for dette, især blandt børn, og det er givet en underbevidst reaktion. Hvis folk tager større chancer (såsom at køre steder, der kræver bedre køreevner) pga malplaceret tiltro til deres cykelhjelm, vil de have større sandsynlighed for at styrte.

Wikipedia har en side om Risk Compensation på engelsk.

Cykelhjelme øger risiko for trafikuheld
Cykelhjelme gør måske mere skade end gavn. Sådan lyder det overraskende budskab i en ny undersøgelse, hvor trafikpsykolog Ian Walker fra University of Bath i England afslører, at bilister kører meget tættere på cyklister med hjelm end cyklister uden hjelm. Det viser sig at være mere sikkert at køre med en lang, lyshåret paryk.
TV2 har et indslag om det [hvori Dansk Cyklistforbund svarer igen med vage påstande] og det har Ingeniøren også.

Det norske Transport Økonomisk Institut har en studie der viser at cyklister med hjelme har hele 14% større chance for at styrte.


Dit hoved er større
Der er gode beviser for at cyklister med cykelhjelme på har større sandsynlighed for at styrte, og data fra et forsøg antyder at dem der bærer hjelm har 7 gange større risiko for at slå deres hoveder.

Mange styrt resulterer i arm- og skulderstød, der holder et hjelmfrit hoved væk fra jorden. Et hoved med hjelm på er større og tungere, og har derfor større sandsynlighed for at ramme noget.

Cykelhjelmens bevægelse eller den irritation mod hovedet, som mange oplever, kan også indvirke på balanceevnen og koncentrationen i et afgørende øjeblik.

Den anerkendte Transport Økonomisk Institut i Norge har skrevet en interessant artikel om hvor farlig cykelhjelme er. Læs om artiklen her.